
Hvordan UDVIKLER OG SYNLIGGØR VI DET, DER GIVER LANDSBYLIVET VÆRDI
– OG SOM TILTRÆKKER
fremtidens borgere?
Lokalområder med Kant
Silkeborg Kommune

Stedet fortæller én historie – borgerne en anden ...
Stedet fortæller "det ydre" – hvad der er, stedets "tilstand" og stedets æstetik. Borgerne fortæller "det indre"– hvem vi er, hvad vi har sammen og hvad der giver hverdagslivet værdi.
Hvordan skaber vi et sted, som fortæller smukke og inspirerende historier, vi tiltrækkes af?
iNDSIGTER
iNDSIGTER
KONCEPTER


Vi skal "forstyrres positivt" der hvor vi er – fysisk og digitalt ...
Vi kører forbi på hovedvejen. Vi cykler gennem området. Vi googler steder. Vi surfer boligsider. Vi tagger venner.
Hvordan placerer vi relevant information og inspiration der hvor landsbyens og fremtidens borgere befinder sig?
Vi husker og deler det ekstraordinære ...
Sort humor. Kulør. Hjertevarme. Fællesskab. Nærhed. Handlekraft. Skabertrang. Hvis vi giver kvaliteterne et navn, en ramme og et visuelt udtryk, bliver de til positive vandrehistorier, der sætter området på landkortet.
Hvordan kan vi gøre det usynlige synligt og helt ekstraordinært?
Der er brug for steder, som inviterer til, og fortæller historier om, pauser i hverdagen, hvor vi mødes uformelt – eller nyder stilheden på et yndlingsspot.
#steder vi mødes
GRAUBALLE – borgerne etablerer cafebord i SPAR / Vi anbefaler, at se på området foran Grauballe Forum.




#en særlig attraktion
Der er idéer som har potentiale til at blive attraktioner der trækker mennesker til området. Det skaber "trafik", øger kendskabet og spreder gode historier.
HINGE – Gyngeskoven – borgerne er i færd med at udtænke konceptet. Vi anbefaler, at udnævne projekter, som får tilknyttet kreativ ledelse i form af et konceptmøde med landsbyen samt designtimer til formgivning af Gyngeskoven. Vi stiller os gerne til rådighed.




#pilepælen
Alle fem landsbyer har peget på pilepælen som en enkel, charmerende og effektiv måde at fortælle om områdets faciliteter, aktiviteter og favoritspots.
HINGE, KRAGELUND, GRAUBALLE, KJELLERUP OG FÅRVANG – vi anbefaler, at finde en fælles løsning, med mulighed for at give hver landsbys pilepæl sit eget udtryk. Vi har solid erfaring med at lave pilepæle og kreativ skiltning fra andre projekter.


#landsbyens officielle hjemmeside
Alle fem landsbyer har behov for en samlet platform – landsbyens officielle hjemmeside – som brander landsbyen, og hvor alle informationer er samlet.
HINGE, KRAGELUND, GRAUBALLE, KJELLERUP OG FÅRVANG – vi anbefaler, at finde en fælles løsning, med mulighed for at give hver landsbys hjemmeside sit eget udtryk, men med samme grundlæggende struktur. Trafik på siderne skabes via links på silkeborgkalder.dk, på "husprofiler" på f.eks. ejendomsmæglersider og boligsiden. Vi har udviklet hjemmesider og skabt indhold til +50 hjemmesider, og indgår gerne i en dialog ift. "en samlet pakke" til kommunens landsbyer.

KONCEPTER
